• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
  • Hjem
  • Om…
    • Kontakt
    • Terms of Use
  • Salt
    • Fjerkræ
    • Oksekød
    • Pålæg
    • Salt Krydderi
    • Supper
  • Sødt
    • Is
    • Sødt Krydderi
    • Uden tilsat Sukker
    • Varme drikke
  • Boulanger
    • Gærbrød
    • Surdej
    • Usyrede Brød
  • Pâtissièr
    • Festkager
    • Kager
    • Småkager
  • Husholdning
    • Husråd
    • Rengøring
    • Skønhed
  • Sæsoner
    • Forår
    • Sommer
    • Efterår
    • Vinter
  • Shop
  • ENGLISH
  • Secondary Navigation Social Media Icons

    • Email
    • Instagram
    • Pinterest

Holy Hygge Food

by Maison Frost

  • Om Belle…
  • Shop
  • Velsign Bloggen
  • 0

Chokolade Frugtrulle

mar. 20, 2024

Da jeg var barn fik jeg en sjælden gang imellem figenrullen fra Aurion, det vildeste ved den var nok dens pris. Jeg husker det som et frugtpålæg, der indeholdte tonsvis af store figenkerner, som sad fast i tænderne i dagevis. Så var der Castus rullen med nøddemix, som var den vi fik oftest og den smagte ofte underligt hengemt, ja der var noget udefinérbart over den.

Det som mange lige glemmer at undersøge inden de køber frugtruller, stænger og barer er om; der er frøolier som solsikke, rapsolie og shea smør i dem. Det er der i alle fald i alle Castus´s ruller, stænger, barer m.m. og når der står Jordbær eller Blåbær på et produkt er der ofte kun 1g af de bær, i hele produktet. Det er primært ekstrakter og “naturlig” aroma, som giver smagen og naturlig aroma, har sjældent noget med det du forestiller dig at gøre. En jordbær aroma, kan ligeså godt være skabt af majs end af reelle jordbær, den del er du nemlig ikke berettiget til at vide som forbruger. De fleste naturlige aromaer kaldes derfor blot naturlige, fordi de er lavet af majs. Majs som er behandlet og skilt ad i atomer, for at skabe de smagsstoffer, som der skal ligne et jordbær, et blåbær, en vanillestang osv. Så ja det er ikke så naturligt som man kunne ønske sig, langt fra endda…

Men Aurion laver den dag i dag flere frugtruller, som ikke indeholder frø olier og som koster fra 79 kr. til 129 kr. rullen, hvilket må siges at være relativt mange penge for en frugtrulle. De fleste ruller indeholder primært figenpasta 63-90% og nogle er lavet med dadelpasta. Man kan købe både figen og dadelpasta, i mellemøstlige special butikker og lave sådan en rulle en del billigere selv. Det er dog også muligt at slippe helt for industri frugtpasta og lave en rulle af helt simple tørrede frugter, på under 30 minutter og ja det smager også meget bedre.

Desuden bruges der ofte vand og honning i Aurions brød, hvilket må siges at være ganske unødvendigt, da man sagtens kan lave en frugtrulle uden at tilsætte vand eller yderligere sødme. Som jeg ser det, er der rigeligt med sødme tilstede, i både dadler og figner. Det er dog vigtigt at bruge den rigtige type tørrede frugter, da de her re-hydrerede tørrede frugter, som sælges i diverse supermarkeder i dag. Simpelthen bliver til noget værre smat og splat og ja vand gør en ting rigtigt godt når det kommer til holdbarhed, hvilket er at sænke den.

Jeg laver også denne frugtrulle på mini figner, fordi deres frø er så små, at de let kan nedbrydes og derfor ikke sætter sig i tænderne (hvilket må være at foretrække). Så bruger jeg også medjoul dadler, fordi de er så lækre og fedtede i sig selv, at der ikke behøves mere tilsat væske i opskriften. Derudover, så bliver medjoul let til en pasta uden den store nedbrydning, her taler jeg om maks. 3o sekunder i en hakker eller mini foodprocessor og så er de for det meste helt som de skal være, hvorimod normale dadler har et hårdere skind og det nedbrydes ikke ligeså let og deres sødme er også anderledes.

Jeg kan godt lide idéen om sådan en hjemmelavet chokolade frugtrulle, fordi den kan agere som frugtpålæg på en bolle, som en sød håndsnack eller som en energibar. Uden at der er tale om, at der er tilført en masse ekstra tilsat sukker.

Det vigtigste med en frugtrulle er, at man skal kunne kan skære skiver uden rullen mister sin form. Selv meget tynde skiver og det er der tiden, indpakningen og opbevaringen af rullen spiller en rolle. Ellers er det ligeud ad landevejen, der findes intet nemmere end at lave de her selv, så hvorfor kaste penge efter et industri produkt og ja det fra Aurion er også industri, blot mindre industri, men stadigvæk industri og der er virkeligt ingen grund til det. Jeg laver den her rulle sammen med børnene, det kan de godt lide at hjælpe med og de finder det altid morsomt når vi skal bruge en hakker eller foodprocessor af en art. Ligesom de også elsker at få nogle skiver som en snack, når de laver deres skolearbejde.

Det er en enkel opskrift med 6 relativt billige ingredienser, jeg har regnet ud jeg bruger ca. 45-50 kr. på at lave det her brød i den højeste kvalitet: øko mini figner, øko medjoul, øko kakao, øko chokolade uden lecitin, øko vanillepulver og øko kokosmel. Hvilket svarer til halvdelen af hvad Aurion tager for deres chokolade frugtrulle, som ikke engang smager af chokolade. Så ja, døm selv!

Chokolade Frugtrulle

En let frugtrulle, som de fleste vil kunne lide, uden store figenkerner, uden tilsat sukker og uden frøolier, bare med med masser af chokoladesmag og kun 6 ingredienser. Rullen kan skæres som pålæg og spises på en bolle eller rugbrød, som en håndsnack eller som en energibar, alt efter hvor tykt du skærer den vel at mærke.
Print Pin Rate
Forb. tid: 10 minutter minutter
Tilb. tid: 15 minutter minutter
Tørretid: 1 dag dag
Samlet tid: 1 dag dag 25 minutter minutter
Ret: konfekt, pålæg, Snack
Køkken: Fra bunden, Søde Sager
Keyword: chokoladekiks, dadler, figenbrød, figner, frugtrulle
Servings: 1 Frugtrulle (475g)

Equipment

  • 1 Mini Foodprocessor / Mini Hakker

Ingredienser

  • 200 g Mini Figner (soltørrede og ikke tilsat vand)
  • 200 g Medjoul Dadler (Man kan bruge normale dadler men det giver ikke det samme resultat og deres skind er tykkere og vil kunne mærkes i frugtrullen)
  • 25 g Kakao
  • 1/4 tsk Vanillepulver
  • 50 g Hakket Chokolade (Jeg bruger en 72% uden lecitin)
  • 2 spsk Revet Kokos

Sådan gør du

  • Skær den hårde top af fignerne og skær dem i kvart.
  • Fjern stenen fra samtlige dadler og halver dem.
  • Hak chokoladen, jeg hakker den gerne mellem til fint, da det giver den pæneste rulle.
  • Put alle fignerne ned i foodprocessoren og pulse til de er finthakket uden at være en pasta. Hæld så halvdenlen af de finthakkede figner i en røreskål.
  • Hæld dadlerne ned til de resterende figner i foodprocessoren, tilsæt kakao pulveret og pulse til de danner en homogen dej lignende masse (Ikke en smattet pasta).
  • Hæld dadel og figenmassen ned i skålen til de finthakkede figner og tilsæt den hakkede chokolade.
  • Ælt nu dejen hurtigt sammen med kølige hænder og rul den i en pæn ensartet rulle på et stort skærebræt.
  • Drys lidt revet kokos udover skærebrættet og rul rullen i kokos, så det dækker alle flader.
  • Læg rullen på et brunt stykke bagepapir og rul den ind i det. Vrid enderne så de er lukket til og læg den til tørre et tørt sted i 24-48 timer.
  • Når rullen føles godt fast, kan du skære skiver af den og sørg for at pakke den godt ind i et stykke papir eller bivoksklæde og så i en pose eller anden lufttæt beholder på køl.

Noter

Da der ikke er tilsat vand eller olier til rullen er holdbarheden månedsvis, men den holder sjældent længere end en uge her hos os 😉
Man kan tilsætte 1 knsp uraffineret havsalt eller et scoop electrolyt salte til opskriften, hvis man ønsker at bruge den som energibarer, til sport eller træning.

Hvis du afprøver opskriften må du meget gerne skrive en kommentar nedenfor, det bliver jeg så glad for når i gør. Hav en skøn dag!

K.H.

P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.

Category: Sødt, Uden tilsat Sukker Tags: aurion, chokolade, daddelrulle, dadler, figen, figenrulle, frugtrulle

← Forrige Indlæg
Mandarin Curd
Næste indlæg

Du kan måske også lide

Orangettes
Fransk Yoghurt “Au Chocolat”
“Pâte à Choux” bagt på Enkorn

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Footer

Velsign Bloggen

Connect med Belle!

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest
  • YouTube

Copyright © 2026 · Maison Frost

Lexi Theme by Code + Coconut

Review Your Cart
0
Minimum order 50€
(ex. Shipping read more in Terms of use)
Discount
Add Coupon Code
Subtotal
Total Installments (before discounts)
Bundle Discount
Checkout

Notifikationer