• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
  • Hjem
  • Om…
    • Kontakt
    • Terms of Use
  • Salt
    • Fjerkræ
    • Oksekød
    • Pålæg
    • Salt Krydderi
    • Supper
  • Sødt
    • Is
    • Sødt Krydderi
    • Uden tilsat Sukker
    • Varme drikke
  • Boulanger
    • Gærbrød
    • Surdej
    • Usyrede Brød
  • Pâtissièr
    • Festkager
    • Kager
    • Småkager
  • Husholdning
    • Husråd
    • Rengøring
    • Skønhed
  • Sæsoner
    • Forår
    • Sommer
    • Efterår
    • Vinter
  • Shop
  • ENGLISH
  • Secondary Navigation Social Media Icons

    • Email
    • Pinterest
    • YouTube

Holy Hygge Food

by Maison Frost

  • Om Belle…
  • Shop
  • Velsign Bloggen
  • 0

Matzah Brød på Friskmalet Enkorn & Oksefedt

apr. 10, 2025

Matzah, det usyrede brød som jøderne spiser hvert år til Pesach (Passover) for at mindes rejsen ud af Egypten og befrielsen fra Pharaohs slaveskab. Tja… Det kan altså også se sådan her ud, det behøver ikke være en tør kiks eller et raffineret hvidt vidunder. De her ligner nok mere det jøderne faktisk spiste dengang

Usyrede brød er brød uden gær, surdej eller hævemiddel. Det er altså fladbrød og noget af det nemmeste man kan bikse sammen. Så hvis der ikke er andet brød i huset, så er det min yndlings løsning og i den hellige uge, er det den her slags brød vi spiser.

Matzah er også gode som grillet sandwich brød, de er perfekte til lammesteg med sauce eller som chip brød til tzatziki.

Der findes et utal af traditionelle fladbrød men de er ikke alle usyrede, men en del af dem er. Matzah er det traditonelle jødiske usyrede brød og det kan laves med og uden fedt. Jeg synes de smager bedst med fedt og i denne opskrift har jeg brugt oksefedt og det er helt kosher, hvis man går op i den slags! (Hvilket jeg naturligvis ikke gør)

Dette er ikke det knastørre Matzah brød man ofte finder i amerikanske supermarkeder og butikker med mellemøstlige specialiteter. De kan nemlig fyldes, hvilket er det vi gør, oftest med lidt kød og ost og så stikker vi dem i en toaster.

Brødene her er lavet på friskmalet mel så de ser mere rustikke ud og får ikke det der samme raffinerede look, som usyrede brød man køber i butikkerne som oftest er fyldt med pænt mange uønskede ingredienser. Så det rustikke look, tænker jeg vi lever glædeligt med. Laver man dem på formalet enkorn mel, så ser de mere raffineret ud og er mere gule og mindre mørke.

Har man ikke oksefedt, kan man bruge smør det gør dem meget bløde og lidt sværere at forme, men det smager også skønt. Jeg kan bare virkeligt godt lide hvad oksefedt gør ved bagværk, så derfor synes jeg det passer godt i usyrede brød. I Italien er det helt normalt man bruger animalsk fedt, særligt grisefedt i usyrede brød. Meeen nu er det Matzah og så er der ingen gris i sigte, det er IKKE Kosher, uf!!!

Nå men ikke mere snak, lad os få lavet Matzah brød!

Matzah brød på Friskmalet Enkorn & Oksefedt

Det letteste fladbrød man kan lave, som er super til dip, saucer og i toasteren med masser af ost! Det er usyret altså uden hævemiddel og derfor skal der hverken, gær, surdej, bagepulver eller bikarbonat i.
Print Pin Rate
Forb. tid: 15 minutter minutter
Tilb. tid: 30 minutter minutter
Trækketid: 10 minutter minutter
Samlet tid: 55 minutter minutter
Ret: Brød
Køkken: Bagværk
Keyword: hurtig mad, Påske, Påskebrød, usyrede brød
Servings: 9 brød

Equipment

  • 1 Kagerulle

Ingredienser

  • 200 g Friskmalet Enkorn (eller formalet enkorn fra en pose)
  • 75 g Oksefedt (man kan også bruge smør, dejen bliver lidt blødere og lidt sværere at arbejde med, så man kan lade den stå på køl imens man udformer brødene)
  • ¼ tsk Fleur de sel (eller andet fint uraffineret havsalt)
  • 100 g Danskvand (Ja det med bobler, de hjælper brødet her til at trække sig bedre sammen.

Sådan gør du

  • Kværn enkornet eller afvej mel fra pose, hvis du ønsker det (hver dog opmærksom på at opskriften her er lavet til friskmalet mel) Afvej fedt, salt og danskvand.
  • Smuldr fedtet i melet, det er ret vigtigt dit oksefedt har stuetemperatur så du ikke ender med store hårde fedtklumper i brødet, det samme gælder hvis du bruger smør,
  • Når mel og fedt er smuldret fint som på billedet ovenfor, blandes salt og vand i dejen.
  • Ælt med en hånd, det er nok lettere klistret i starten men bliv ved.
  • Når du har æltet et par minutter ser dejen sådan her ud. Den giver slip uden at klistre.
  • Form en kugle og dæk skålen imens du lader den stå og trække i 10 minutter.
  • Når dejen har trukket i 10 minutter har den samlet sig godt og er nu klar til at blive rullet ud til fladbrød.
  • Jeg vejer altid hele dejen og dividerer med antallet af brød der skal laves, her er det 9 stk. Dejen vejer typisk 368-370g.
  • Så vejer jeg kugler af ca. 40-41g per styk af. (bager man med smør og formalet enkorn er det en god idé at køle dejkuglerne ned i køleskabet imens man ruller brødene ud, da dejen ellers kan blive mere besværgelig at arbejde med, fordi den bliver meget blød)
  • Ruller hver kugle til en fin bolle.
  • Gør bordet klar med lidt mel og lægger den første melbolle klar.
  • Presser bollen let i melet.
  • Vender den.
  • og presser den igen, så den bliver lidt større.
  • Nu er den klar til udrulning.
  • Rul den ud så den er på størrelse med en kagetallerken, det plejer at kunne gøres ved 2-4 tag, med en marmor kagerulle går det meget hurtigt.
  • Når dit fladbrød ser ca. således ud er det klar til bagning.
  • Varm en pande til den er rygende hed og bag brødene enkeltvis ca. 2-3 minutter per side, så de ikke bliver sorte, medmindre man kan lide det selvfølgelig.
  • Når brødene er bagt, lægges de på en tallerken med et klæde henover i 30 minutter, så de bliver blødere og så kan de spises eller laves til en lækker grillet sandwich som den jeg har vist nedenfor.

Noter

Hvis man ønsker brødene skal bruges som chips kan man skære dem ud som en kage i 6 stykker per brød, vende dem i lidt fedt eller smeltet smør og drysse dem med ekstra salt, lidt persille og tørret hvidløgspulver. Fordel chipsene på en bageplade og giv dem 15-20 minutter (eller indtil de er sprøde) i ovnen ved 150 grader.
Brødene opbevares bedst i en lufttæt beholder i et par dage og de kan også fryses. Man luner dem blot inden brug, så bliver de bløde igen. 

Det her er det vores datter kalder “Cheesaroni”, ost der bare smelter udover det hele og som kan trækkes i så lange strenge at Guiness rekordbog godt kan gå hjem…

Jeg håber du vil prøve at bage de her Matzah brød, selvom de er rustikke, så kan de noget godt og vi ved hvad der er i, det er noget jeg holder af. Hav en velsignet dag!

K.H.

P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.

Category: Boulanger, Forår, Sæsoner, Salt, Sommer, Usyrede Brød

← Forrige Indlæg
Tea Time Chokolade & Blåbær Dadelkugler
Næste indlæg

Du kan måske også lide

Surdejs Crêpes med friskmalet Enkorn & Yoghurt
“Pâte à Choux” bagt på Enkorn
Tea Time Chokolade & Blåbær Dadelkugler

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. IslaMartin skriver

    28. oktober 2025 kl. 12:55

    This is going to be incredibly useful for my work.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Footer

Velsign Bloggen

Connect med Belle!

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest
  • YouTube

Copyright © 2026 · Maison Frost

Lexi Theme by Code + Coconut

Review Your Cart
0
Minimum order 50€
(ex. Shipping read more in Terms of use)
Discount
Add Coupon Code
Subtotal
Total Installments (before discounts)
Bundle Discount
Checkout

Notifikationer